Filte Twist Vanter Børn
Filte Twist Vanter strikkes oppefra og ned. Der strikkes masker til tommelfinger på en hjælpetråd undervejs. Toppen afsluttes med indtagninger i hver side. De sidste masker snøres sammen med en tråd. Twistkanten laves ved at strikke et rør, som sys sammen og fæstnes til vanten. Til slut skal vanten i vaskemaskinen, så den bliver filtet.
Garn: Fritidsgarn fra Sandnes.
Garnforbrug: 2 nøgler i alle størrelser.
Størrelse: 2-3 år (4-6 år) 7-9 år (10-12 år).
Strikkefasthed: Før filtning: 16 masker i glatstrik på pind 6 mm = 10 cm.
Vejledende pinde: Strømpepinde 6 mm. Husk at pindestørrelsen er vejledende. Lav en strikkeprøve!
NB! Filtning er ikke en eksakt videnskab. Derfor er der flere faktorer, som kan påvirke dit færdige resultat. Vaskemaskine og valg af program kan spille ind. Ligeledes har det også en betydning, hvad du vælger at filte dine vanter sammen med.
Videoinstruktioner til denne opskrift:
Efter betaling modtager du opskriften som en PDF-fil på den angivne e-mail-adresse. Linket i denne e-mail er kun gyldigt i 30 dage, så husk at gemme opskriften på din computer.
Hvis du ikke har modtaget opskriften inden for en kort tid, kan det være at den er i junk mail, eller at transaktionen ikke er gennemført. Tjek disse to ting, og ta kontakt om nødvendigt på rilleruth@gmail.com.